Velkommen til MerlePerles webshop
Vi har glædet os helt vildt til at kunne byde dig velkommen til MerlePerles helt eget univers her på www.merleperle.dk! Vi har knoklet dag og nat på at få shoppen færdig så vi har noget at vise frem til jer.
At få lov at skabe et helt unikt univers med vores egne smykker, har længe været en drøm vi ikke turde håbe på kunne gå i opfyldelse og nu er det faktisk sket. Med MerlePerle smykkerne vil vi gerne kunne byde på smykker i et livligt og farverigt univers, til piger og kvinder med en ungdommelig tilgang til tilværelsen. MerlePerles smykker er smykker, der kan bruges lige meget om det er en helt almindelig hverdag eller du skal ud med veninderne på en dejlig sommeraften.
Vi har opkaldt MerlePerle efter vores ældste datter og de mange perler vi først blev inspireret af. Datteren hedder Merle og derfra var der ikke langt til MerlePerle der, synes vi både ligger godt i munden og siger noget om materialerne, designet og kærligheden.
Shop MerlePerle smykker online
Her på shoppen får I mulighed for at shoppe ringe, halskæder, armbånd og ikke mindst øreringe i, synes vi selv, rigtig smukt og skandinavisk design. Vi vil gøre vores bedste for at fortælle alt om hvilke materialer, sten og perler der er brugt til de enkelte smykker. Hvor store eller hvor små smykkerne er og hvordan du kan bruge dem. Vi vil arbejde på at have billeder af smykkerne på, så I nemt og tydeligt kan se hvordan øreringe vil se ud i jeres øreflipper eller ringen sidder på fingeren.
Har du spørgsmål til MerlePerle?
Følg med her på bloggen og læs om nyheder. kampagner og udsalg når vi når til den slags. Vi vil selvfølgelig rigtig gerne dele ud af vores hjertebarn og fortælle jer alt hvad I har brug for at vide. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at søge her på bloggen hvor vi vil forsøge at skrive om alt der sker i MerlePerle, hvornår vi får nye kollektioner, nye forhandlere hvor du kan shoppe MerlePerle eller andre nye tiltag vi kunne finde på.
Hvem er MerlePerle smykker?
MerlePerle er vores eget danske smykkemærke vi har lavet med inspiration af farver og perler, glæden ved at opleve og udforske og lysten til at lege!
Hvad er MerlePerle smykkerne lavet af?
MerlePerle smykkerne er lavet af sølv og 18 karat forgyldt sølv. På mange af smykkerne finder man ferskvandsperler eller smykkesten i de fineste farver.